Test på Jyllandsringen 26. marts

Test på Jyllandsringen 26. marts

Om mindre end en måned skal bilen prøves af for allerførste gang. Det foregår på Jyllandsringen den 26. marts.

Teamet har booket sig ind om formiddagen til 4×20 minutters test. Formålet er ikke at ændre opsætning eller andet  på bilen, men simpelthen få prøvet den af og opleve, hvordan den reagerer, når den nærmer sig kanten.

En succesfuld testdag er en, hvor hvert minut giver så meget viden, erfaring og i sidste ende hurtighed som muligt uden at forcere tingene, eller prøve for meget på én gang. Så den foreløbige testplan ser sådan her ud:

Session 1: Tilvænning til bilen og til at være tilbage på Jyllandsringen.

Session 2: Fokus på bremserne. Først i lige linje og så nedbremsning ind i svinget.

Session 3: Fokus på svingene og hvordan bilen overstyrer eller understyrer.

Session 4: Fokus på omgangstider. Det skal give et fingerpeg om race-speed.

Der kommer selvfølgelig en rapport her på siden efter en forhåbentlig veloverstået testdag i tørvejr.

Skriv et svar