Så kom Arion-raceren på banen!

Så kom Arion-raceren på banen!

Forestil dig at være 7 år gammel. I morgen er det endelig juleaften, og du er ved at strinte over det hele af bar begejstring. Men lige før du lægger dig til at sove, bliver døren til dit soveværelse knaldet op og landets statsminister råber ind, at julen er blevet udsat en måned. 30 dage senere sker det igen.

Forventningens glæde er stærkt overdrevet. Jeg gik næsten 8 måneder og håbede på at kysse mørkhårede Maria, der gik en klasse under mig i folkeskolen, men da det endelig skete, kunne forventningen godt pakke sammen og skride hjem – det billige bras.

Men forventning er alt jeg har haft, når det gælder den Arion S2, jeg købte i januar. For lukningen af landet har også ført til lukning af racerbanerne. Testdage og løbsweekender er blevet udsat og aflyst igen og igen.

Derfor er det også lidt ironisk, at netop corona pludselig gjorde det muligt at komme ud i bilen. For en trængt Jyllandsring tilbød pludseligt testdage til så lav en pris, så den ikke ville få lov til at komme op i Dæmonen i Tivoli.

Eneste hage var, at vi maksimalt måtte være 9 personer i pitten. Så de ledige pladser blev hurtigt fyldt op af andre ivrige Arion- og Seven Racing-kørere, der skulle ud og prøve bilerne af.

klargøring i regnvejr

Aujourd’hui il pleut

Af årsager der fortaber sig i historien, havde jeg fransk i gymnasiet. Og mon Dieu, jeg var dårlig til det. Så jeg lærte mine replikker udenad til eksamen, strøg ind i lokalet, rev gardinerne til side og eksklamerede, ”Aujourd’hui il pleut!” (I dag regner det). Så efterlod jeg en måbende censor med et ”adieu!” og flanerede ud ad døren. Det bragte mig lige over dumpegrænsen. Og hvorfor nævner jeg så det?

Fordi hold da magle det pløede på Jyllandsringen den 30. april. Efter uger med uforståelige tørkeramte landmænd, som beklagede sig over vejret i tv-avisen, blev lige præcis den her torsdag en dag, hvor langsom silende regn blev afløst af stormende styrtregn med et indslag af mindre voldsom og mere vedholdende regn. Pleut extraordinaire med andre ord.

Bristede bremser

På grund af regnen tog det lidt tid at komme ud på banen. Carstens MC i Varde, hvor bilen står, havde lynhurtigt skaffet regnvejrsdæk, som kom på bilen, og mekanikerne ændrede opsætningen, så den blev blødere. Da dækkene kom af, kom der også en overraskelse.

Bilen kørte sidste år i Danish Endurance Championship, hvor den i et felt af Ferrarier og Lamborghinier gjorde en rigtig god figur. Men løbet må have været hårdt ved bremserne, for begge de forreste bremseskiver var flækket. Heldigvis tvang vejret os til at skifte dæk, så vi opdagede det i pitten og ikke ved nedbremsningen til første sving …

Der kom hurtigt nye bremseskiver til, men det er noget, jeg kommer til at holde øje med, for det tyder på, at der nok ikke er køling nok til bremserne – hvert fald ikke, når det gælder de timelange enduranceløb.

Ud på banen

De første omgange var meget forsigtige. Det var første gang i en ny bil og regnen stod ned i stænger. Godt nok var der kommet regnvejrsdæk på, men de hjælper også kun til et vist punkt. Når der er ståede vand på banen, er aquaplanning altid en nærliggende risiko.

Første fornemmelse var af en bil i god balance, der styrer hurtigt ind, og hvor man har en god føling med, hvad fordæk og bagdæk foretager sig. I løbet af dagen blev det tydeligt, at bilen understyrede en del; især i de langsomme sving var det svært at få den helt ind til curben. Det er noget, der helt sikkert kan justeres væk, men der var ingen grund til at bruge tid på det under en første testdag.

Gearskiftet krævede lidt tilvænning. Der sidder et sekventielt gearskifte med flat-shift i en Arion S2. Så 1. gear er et nøk frem med pinden, og derefter er det nøk tilbage for at skifte op i gearene. Under nedgearing skal den have kobling, men opgearing er med speederen i bund.

Det er en ret vild fornemmelse at komme ud af svinget før langsiden, forsigtigt træde speederen i bund på den glatte bane og så bare blive skudt afsted op til 12.000 omdrejninger, mens man rykker hurtigt op i gearene. Enden af langsiden kommer pludseligt meget hurtigt farende.

I tørvejr har bilen en meget kort bremselængde, fordi den vejer så utroligt let. I regnvejret var det svært for mig helt at få føling med bremserne og vurdere, hvornår de ville låse, hvilket også førte til en enkelt afkørsel og en tæt på, som du kan se i videoen.

Målet med dagen var at lære bilen at kende og vide, hvordan den reagerer på grænsen. Så i kurverne forsøgte jeg at provokere den til at skride over forhjulene eller smide bagenden ud. Det førte til en god håndfuld spins i løbet af dagen, men intet dramatisk – og de få gode sving jeg havde, hvor bilen skred helt perfekt rundt på alle fire hjul var hele oplevelsen værd.

Nu venter jeg bare på tørvejr og sæsonstart. Forhåbentlig bliver det Sturup Raceway i Sverige den 13. juni. Fingers crossed!

Arion S2 og kører i pit

Skriv et svar